Guide til den insektvenlige have

Blomster og planter, der tiltrækker insekter 

Vil man tiltrække flere insekter til sin have, er der forskellige blomster og planter, der kan være særligt effektive. Forskellige insekter bliver tiltrukket af forskellige farver og dufte. 

Når man vælger planter til den insektvenlige have, skal man tænke over årstiderne. Man skal forsøge at have blomstrende planter, blomster, træer og/eller buske fra tidligt forår til sent efterår. På den måde er der føde til insekterne hele året. 

Her har vi samlet en række råd til hvilke planter, blomster og buske, man kan plante for at tiltrække forskellige typer insekter

  • Sommerfugle
  • Bier 
  • Andre

Indret insekthoteller i haven 

Insekter har brug for steder hvor de kan ”bo”; udvikle sig, lægge æg, søge læ og overvintre. For at gøre det nemmere for dem,  kan man indrette såkaldte insekthoteller. Nedenfor kan du finde inspiration til forskellige måder at lave disse insekthoteller. Vi har også løbende færdiglavede insekthoteller, der minder lidt om fuglekasser.

  • Brændestabel

Træ, der får lov at ligge udgør et godt gemmested for mange insekter. Det er en god ide at bore huller i træstykkerne, så der er endnu flere gemmesteder. 

  • Kvistbunke

Er der et hjørne i haven, hvor du alligevel ikke kommer ordentligt frem med græsslåmaskinen? Lav et fredet hjørne, hvor du kan samle kviste, grene og andet organisk materiale. En sådan bunke giver masser af læ til insekter – og hvis du er heldig, kommer der måske også pindsvin forbi. 

  • Stenbunke

Som med brændestablen og kvistbunken, giver en stenbunke også læ og beskyttelse for insekterne. Placer gerne stenene hvor du alligevel ikke skal rund og fjerne ukrudt – det gør det nemmere for dig og insekterne. 

Den insektvenlige have behøver ikke være grim og rodet 

Man behøver ikke at endevende hele sin have, og droppe sine smukke staudebede, for at gøre sin have mere insektvenlig. Lidt kan også gøre det, og man kan nemt organisere det i små områder, som det passer ind. 

Faktisk kan havearbejdet blive en del nemmere, hvis man indretter områder, som får lov til at udvikle sig naturligt. Så kan man fokusere græsslåning, lugning og ordning til andre områder. 

Vil du vide mere om hvordan du får en insektvenlig have? Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening