Ligesom tidligere år, holder vi i Grønne Hjem Valby lukket det meste af januar måned. Udover at bruge januar på praktiske ting rundt om i havecenteret, så bruges januar også på at planlægge og bestille varer. Vi gør altid, hvad vi kan for at bestille varer hjem, som I leder efter og synes er spændende at have i haven, på altanen eller i hjemmet.
Har I særlige ønsker til bestemte stauder, træer, buske, stueplanter eller andre varer, som vi bør bestille hjem, så skriv meget gerne til os på Facebook, Instagram eller på mail til butikken: valby@groennehjem.dk
Valby åbner igen 28. januar 2022
Frygt ej, det er blot en lille måneds tid, at Grønne Hjem Valby holder lukket. Fredag d. 28. januar er Dorthe og resten af holdet tilbage til almindelige åbningstider. De går allerede og glæder sig til at slå dørene op for jer!
Gentofte og Ballerup har åbent
Skulle du få akut brug for planter, jord, gødning, eller råd og vejledning, så frygt ej! Vores kollegaer i Gentofte og Ballerup har følgende åbningstider i januar:
Gentofte
1/1: Lukket
Resten af januar: 10:00-16:00
Ballerup
1/1 – 5/1: Lukket
Fra 6/1 og resten af januar: 10:00-16:00
Det kan I glæde jer til i Valby 2022
Det kribler allerede i fingrene for at vende tilbage til havecenteret og igen bestille en masse spændende varer hjem.
I det tidlige forår får vi bl.a. læggekartofler, stauder, frugttræer og -buske samt roser hjem. I marts kommer der de første hornvioler og stedmoderblomster hjem. I april begynder vi at få de første sommerblomster ankommer til både Valby, Gentofte og Ballerup. I maj er vi for alvor i gang med salget af grøntsager til udplantning. Det er bl.a. agurker, melon, squash og mange slags tomater. Vi glæder os hvert år, for det er virkelig skønt, når havecentrene igen bugner af friske, sommerlige farver.
Oliventræer er noget, som I har efterspurgt meget i 2021, og derfor vil vi forsøge at få flere fine oliventræer hjem igen næste år. Vi har heldigvis nogle fremragende leverandører, som har oliventræer og andre varer af høj kvalitet.
Indenfor sørger Helene som altid for, at der er mange spændende og sjældne stueplanter i sortimentet. I år har I bl.a. været meget glade for Philodendroner, Monstera og Begonia. Syngonium og Alocasia har I også vist stor interesse for. Helene vil forsøge at få et bredt sortiment af disse samt mange andre stueplanter hjem. Tøv ikke med at kontakte os, hvis der er en bestemt plante, du leder efter. Så holder vi øje hus vores leverandører.