Kartoffel dyrkning

i kategorien Forår

Der er næsten ikke noget der er så dejligt som at høste & spise af egne kartofler.

Men hvis du vil høste tidlige kartofler, skal du være tidligt ude & det gode er, at det slet ikke er så svært at dyrke dem selv.

Det gælder om at give kartoffelplanterne en god start, så de er klar til at vokse, når forårssolen har varmet jorden i køkkenhaven op. Forspirede kartofler har et solidt forspring i forhold til de kartofler, der først skal til at danne spirer, når de lægges i jorden.

Tag kartoflerne ud af posen & læg dem i lave kasser i ét lag eller evt. æggebakker. Kartoflerne skal nu stå lyst & lunt i ca. 1 måned, eller indtil de har dannet ca. 1 cm lange farvet spirer. Lyset sikrer, at de får de farvede spirer, så jo mere lys, desto bedre. Vend gerne kartoflerne engang i mellem så alle sider får lys. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstigheden, men de kan godt bruges alligevel.

Dette er rigtig fine spirer, der har ligget lyst & lunt.

Klargøring af jorden & lægning af knoldene:

Kartofler foretrækker porøs jord, så en god ide er at grave jorden godt igennem til at starte med, gerne iblandet lidt gødning.

Rækkerne rilles op, ca. 6 -8 cm dybe & kartoflerne lægges med 20 -25 cm mellemrum. Pas på ikke af knække spirerne af, når du lægger knoldene. Hyp jorden op over kartoflerne til kammen er ca. 15 cm høj.

Når planterne er ca. 10 cm høje hyppes jorden igen, så jorden kommer helt op under de nederste blade. Dette gentages et par gange, til karmen har en højde på ca. 25 cm. Pas på ikke at dække planterne med jord.

Fra lægning til høst går der mellem 80-100 dage.

I løbet af sommeren bør du ikke grave flere kartofler op, end der bliver spist samme dag.

Er du uheldig at der går kartoffelskimmel i toppen (hvilket der rigtig tit gør), klippes toppen bare af lige over jordoverfladen.Dette har ikke betydning for kartoflerne, men planten stopper sin vækst.

Ca. 1 måned efter at toppen er klippet af, er kartoflerne modne & egnede til langtidsopbevaring. Høsten bør ske i tørt vejr & kartoflerne skal opbevares tørt, mørkt & køligt, ca. 3 -5 grader.

Velbekommen & god høst.

 

Vi har et stort udvalg af læggekartofler, både til tidlig & sen høst.

Så kig ned til os & find din favorit sort.

Åbningstider

Valby

Hverdage:09.00 – 17.30
Lørdage:09.00 – 16.00
Søn- & helligdage:09.00 – 16.00

 



Kategorier



Glæden ved at give noget grønt...

Køb dit gavekort her!